mandag den 21. januar 2013

Når frihedsidealerne går sig en tur i skoven, og kommer ikke tilbage


Jeg trækker en cigaret op ad lommen og tænder den, mens jeg følger med i samtalen. Det første sug er altid det bedste. Jeg nyder det altid mere end de andre sug, selvom jeg godt ved at det første sug er præcis, som det tredje eller det sidste sug. Men det ER helt afslappende at stå med en smøg i kæften. Især oven på et langt, trættende modul, hvor koncentration forsvandt efter 10 min, og resten af modulet gik med at udforske de 2-3 biler der kører på Mejlbyvej.
Solen skinner, himlen er krystal blå, men for helvede, hvor er det koldt. En lærer cykler forbi på sin gamle, rustne racer, og råber af os. Jeg nævner selvfølelig ingen navne, for han tror sikkert, at hans overbevisning er rigtig. Han har dog skæg, ligger jeg mærke til. Og er egentlig ikke særlig stor, og har blå øjne. En  grim svensker hue på toppen og  en rygsæk hænger over  ryggen.  Dybest set en almindelig gymnasielære.
Han råber at vi generer alle med vores ulækre og usunde vane , og fremsætter en anmodning om at vi skal skride. Faktisk burde vi helst skoddet på jorden, trampe på det og stoppe helt med at ryge.
Jeg vender mig rundt og kigger for at se hvem det er, vi generer med vores dybt foruroligende og foragtelige rygningen. Parkeringens pladsen er tom for mennesker, hvis man ellers ser bort fra os "rygere" - og det er en fornuftig  betragtning, da det er os selv der står for vores fordærvelig vane.
Hvem i helvede bliver påvirket af vores rygning? OS. Og hvem er det, der ryger? OS.

Selvom jeg personligt bliver irriteret og stram i ansigtet, når jeg får besked på at jeg ikke må have lov til dyrke min vane offentligt, som alle andre må, er jeg dog ikke udenforstående med konsekvenserne  når man ryger. Jeg forstår dog ikke at, andre har lov til at gå ned og hente en kop kaffe, for at lade op til næste modul.
Det er kommet i det offentligt søgelys at udskille alle som ikke følger de sunde og anbefalede veje. Og når offentligheden først bestemmer sig forventer de, at vi andre stopper med at ryge og lever et sundt og lykkeligt liv. Det er jo essen af dagens Danmark.  Vores dyrebare gymnasielære udtrykte, hvad Han mente var rigtig. Han havde bestemt ingen ondskabsfuld intention, og brugte sikkert ikke hele morgen på at udtænke, hvordan han kunne irritere eleverne mest. 
Det er også på alle tænkelig og ikke tænkelig måder usundt at ryge. Jeg vil få kræft, nedsat blodomløb, større risiko for blodproper, nedsat sædkvalitet, nedsat kondition, større risiko for  impotens osv. osv. Den er jeg med på. Det er usund at ryge. Tjek. Det er dog forkert at miste sin frihed til at ryge, fordi andre siger man skal. Bestemmer man ikke selv over sit liv?
Det er ikke Århus byråd, der skal bestemme om servicemedarbejderen har lov eller ikke lov til at ryge. Især ikke når forbi passerende har lov til at smide deres skod på fortovet, og forventer at servicemedarbejderen samler det op. Den samme medarbejder, der selv er ryger, men ikke har lov til det, fordi det er blevet bestemt fra højere steder.
Det er i hvert fald heller ikke politikerne, der skal bestemme det. Politikerne, som følger mainstreamen og, som beslutter at regulere for det enkle individs frihed. Udgør den 179 store mennesker forsamling, som vi kalder folketinget, sådan en kompetent og  kvalificeret forsamling , at det kan gå ind og definerer hvad der er rigtigt og forkert for den enkle person? Eller er det den enkle person, der har levet et helt liv med sig selv, som ved hvad der er rigtigt for personen selv, angående kost og motionsvaner.
Især når selv samme politikerne beder om at få slukket kameraet, så de selv kan få sig 5 minutters afslapning ved at stå og nyde en smøg. 5 minutter, hvor de ikke tænker på deres travle og ekstremt stressede hverdag. Igen vil jeg ikke nævne navne, men Lars Lykke og Villy Søvndal har en meget stresses hverdag.

Derved føler jeg ikke at jeg, som individ har noget frihed til at ryge eller leve, som jeg vil. Når dem, der styrer landet og bestemmer en forhøjet regulering af det enkle individs vaner, selv ryger, hvorfor har jeg så ikke lov.  Jeg bliver kvalt i reguleringer og  regler, der fortæller at jeg ikke må dit eller dat.
Det har dog ingen indflydelse på at jeg stadig nyder det første sug af cigaret. Og at jeg bliver ved med at nyde den.
Men ender jeg med at skulle stå på en, 1 gange 1 meter plads for at have lov til at ryge eller vil frihedsidealerne forsvinde helt i skoven af politiske reguleringer af det enkle individ?

Mathias Mammen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar